Peter Krusborg

Destination Nordvestkysten vil i dialog med turismeaktørerne

Foto: Destination Nordvestkysten

Den nyopstartede turismeorganisation Destination Nordvestkysten, som går på tværs af Holstebro, Lemvig, Thisted, Jammerbugt og Hjørring kommuner, inviterer til tre spændende eftermiddage hos lokale turismeaktører i juni.

Medarbejderne i Destination Nordvestkystens Udviklingsafdeling Syd, som har base i Lemvig, ønsker at samarbejde tæt sammen med turismeerhvervet. Derfor inviterer de aktørerne i lokalområdet til nogle spændende arrangementer, så turismeaktører på tværs af kommunegrænser og destinationens område kan skabe udvikling inden for turismeerhvervet.

Destination Nordvestkysten er opsøgende i forhold til at høre om turismevirksomhedernes ønsker, behov for netværk, kompetenceudvikling og meget mere.  

“Formålet med de tre arrangementer er, at aktørerne møder os, og vi møder dem, så vi kan spille hinanden gode. Det er vigtigt for os at være helt tæt på aktørerne, så vi sammen kan løfte og udvikle de store projekter, vi har gang i, og som har rødder i erhvervet”, siger Peter Krusborg.

De tre arrangementer finder sted udendørs hos hhv. Flamingo Naturpark i Holstebro Kommune den 17. juni, Fru Pedersens Have i Lemvig Kommune den 24. juni og Kirsten Kjærs Museum i Thisted Kommune den 25. juni.

Alle, der arbejder med turisme i lokalområdet, er velkomne til at deltage i arrangementerne.

Læs mere på Destination Nordvestkystens hjemmesideunder “Erhverv”, hvor du også kan tilmelde dig arrangementet.

Link til invitation med tilmelding